P. Julian Bodnar C.ss.R.
1.L.: Visd 18,6-9; 2.L.: Hebr 11,1-2,8-19. Ev.: Luk 12,32-48. "…Skaf jer punge, som ikke slides op, en uudtømmelig skat i himlene, hvor ingen tyv kommer, og intet møl ødelægger. For hvor jeres skat er, dér vil også jeres hjerte være". (Luk 12,33 – 34)
Et ønske om besiddelse er en fundamental tørst for ethvert menneske. Lov til ejendom er en af de første og de ældste af menneskets love. De love har sin kilde i Gud. Loven til ejendom beskytter menneskets frihed og værdighed, når det bruger loven på den rigtige måde. Det belærer Det Andet Vatikankoncil os også om (KDK 69.71).
Desværre er besiddelse ikke fri for farer. Hos mange mennesker fører ønsket om besiddelse til en dårlig karakter og til mange konflikter med andre. Den, som har, vil have mere. Lysten til at have mere og mere og til at erobre en stor rigdom forårsager ofte en besættelse i mennesket. Ofte er det sådan, at et menneske ikke har øje for andet end rigdom. Det menneske, som går den vej, taber andre værdier af syne: For eksempel den gode samvittighed, ærlighed, oprigtighed og frihed. Han har ingen følelse overfor andre mennesker, særligt de fattige, som mest af alt behøver hjælp. Mammon er en slags afgud, som kræver ofre af et menneske.
Jesus vidste, hvad mammon kan gøre med et menneske, derfor advarer Han mange gange om rigdommens fare:
"Men ve jer, I som er rige, for I har fået jeres trøst" (Luk 6, 24). "Hvor er det vanskeligt for dem, der ejer meget, at komme ind i Guds rige... Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige" (Mark 10,23 – 26). "Ingen slave kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon" (Luk 16,13 ).
Den hellige Paulus advarer også om griskhed, som han kalder afgudsdyrkelse: "Så lad da det jordiske i jer dø: Utugt, urenhed, lidenskaber og onde lyster, og griskhed, for det er afgudsdyrkelse" (Kol 3,5 - 6).
"For det skal I vide, at ingen utugtig eller uren eller grisk — det er det samme som en afgudsdyrker — har lod og del i Kristi og Guds rige" (Ef 5,5 – 6).
Jesus Kristus tilskynder og opmuntrer sine disciple til, at deres forhold til penge og rigdom skal blive anderledes. De, som tager den beslutning at følge Jesus, bør være parate til at sælge deres ejendele og give det til de fattige (Luk 12, 32), for at de kan være frie overfor Gud og Evangeliet. Jesus sagde til apostlene, at på den måde taber de ingenting, fordi de jordiske rigdomme forsvinder, men de skal samle skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler (Matt 6, 19 - 21).
Vi lever i en verden, hvor mennesker stræber efter overflod. De ønsker at have mere, blive rigere og at leve mere overdådigt. Der findes mange mennesker, som er parate til at begå forbrydelser og nederdrægtigheder for penges skyld. Derfor advarer Jesus os i dagens Evangelium om rigdommens fare. Han siger ikke, at det at have penge og rigdom er forkert. Men hvis penge står på førstepladsen i vores livs værdier, hvis de vil være det vigtigste mål for et menneske, hvis de jordiske værdier bliver vigtigere end Gud og andre mennesker, så er det forkert. At erobre penge og rigdom er forkert, hvis man for at erobre penge forsømmer sine pligter overfor Gud, familie eller sine nærmeste og begår uret for at erobre dem. Den anden anvisning, som Jesu giver sine disciple i dagens Evangelium, er, at de skal være vagtsomme og parate til mødet med Gud. I enhver messe beder vi: "Venter livet i den tilkommende evighed". Vi ved ikke, hvornår det bliver, derfor sagde Jesus: "Også I skal være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det" (Luk 12,40). "Salige de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer!" (v. 37).
Hvad skal vi gøre, for at vi engang kan høre ordet "salige"? Lad de materielle goder ikke være de vigtigste ting i vort liv. Penge er nødvendige at have for at kunne leve et værdigt liv her på jorden, men de må ikke være det eneste mål i vort liv. Lad os kunne dele med andre mennesker det, som vi har. Ingen af os har så lidt, at det ikke er muligt at dele med dem, som er i virkelig nød. Lad os lære at dele med andre, ikke kun de materielle goder, men vi kan også dele andre ting med dem, som for eksempel: Gode ord, et smil, vores tid, medfølelse eller gode råd. "Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig" – sagde Jesus (Matt 25, 40 - 41). At opfylde vore pligter over for Gud og andre mennesker er for os den bedste måde til at være rede til mødet med Jesus i evigheden. Lad os leve hver dag sådan, som om den ville være vores sidste dag her på jorden. Hvis vi gør det, kan vi en dag høre Jesu ord: "Sandelig siger jeg jer: Han skal binde kjortlen op om sig og lade dem sætte sig til bords og selv komme og sørge for dem" (Luk 12,37 – 38).
|