27. ALMINDELIGE SØNDAG

     

Diakon Christian Gabrielsen

 

1.L.: 1 Mos 2,18-24;  2.L.: Hebr 2,9-11.  Ev.:Mark 10,2-16

 

Alt var meget bedre i gamle dage”, er der nogen, der siger.       Men jeg tillader mig at tvivle.  Livet var vanskeligt allerede på Moses' tid. Og der var mange problemer på Jesu tid.  Og også vi har mange vanskeligheder at kæmpe imod.  At det er sådan, kommer af, at mennesker nu om dage er, ligesom de altid har været.  Det, der har forandret sig, er de ydre omstændigheder.

 

Jesus taler om ægteskabet.  Mennesket er skabt som mand og kvinde.  Tilsammen er de skabt i Guds billede.  Fra Ham har vi fået en fri vilje til at gøre godt eller ondt.  Og fra Ham har vi fået som opgave at passe på skaberværket.  Men ikke nok med det.  Vi har også fået lov til at deltage i selve Guds skabelsesproces.  Man kan sige, at vi har fået licens til at deltage i skabelsen af små nye mennesker.

 

Men når man arbejder under en licensaftale, må man følge licensudstederens betingelser og retningslinjer.  Ellers går det galt. Licensbetingelserne er ægteskabet mellem én mand og én kvinde, som af egen fri vilje lover hinanden troskab indtil døden.  Alt andet er aftalebrud, og resultatet bliver derefter.

     

”Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres” siger Jesus.  Men for små børn er Guds rige hjemme hos far og mor.  Kun forældrene kan skabe det skjold af tryghed, som børnene har brug for.  Og hvis skjoldet ikke holdes ved lige, eller hvis det ligefrem kastes bort, forsvinder Guds rige ud af børnenes verden; og det kan tage et langt voksenliv at finde det igen.  Og den proces kompliceres ofte af psykiske følgevirkninger af skjoldets sammenbrud.

 

Men børnene er jo ikke kun små uskyldige englebasser.  De kan, fra de er helt små, også være nogle værre banditter.  Når vi skal lade de små børn komme til Jesus, er det derfor ikke kun for, at de skal få Hans beskyttelse, men også for at få Hans tilgivelse for deres synder.  Og det påhviler forældrene at lære børnene at kende forskel på godt og ondt. Forældrenes påtale og tilgivelse af børnenes synder er en vigtig del af licensaftalen, for kun derigennem lærer de, at Gud er den, der er Herre over godt og ondt.

 

At være Guds medskabere er ikke noget, man bare kan tage del i, når man har tid og lyst.  Det er et livsvarigt projekt, der kræver al vor opmærksomhed og engagement.  Men når forudsætningerne er på plads, da bliver ægteskabet det sted, hvor mennesket kommer Gud nærmest.  At give sig selv, for at nyt liv kan vokse og blive frugtbart, er den måde, Gud har åbenbaret sig selv for os.  Og intet kan være større end at tage del i dette.  Det er derfor, at skilsmisser så tragiske, thi de ødelægger menneskets erkendelse og erfaring af Guds godhed.

 

Amen.

 

 

© Ord på Vejen