2. SØNDAG I FASTEN

    

Kirsten A. Brink, Tåstrup

     

1.L.: 1 Mos 12,1-4a; 2.L.: 2 Tim 1,8b-10. Ev.: Matt 17, 1-9.

     

"Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset. Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham. Så udbrød Peter og sagde til Jesus: "Herre, det er godt, vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias." Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: "Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!"

     

Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt. Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde: "Rejs jer, og frygt ikke!" Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene. Mens de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem: "Fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde." (Matt 17, 1-10).

     

Dagens evangelium kan deles op i 2 dele, - to hensigter:

     

1 - at styrke apostlene, så at de - den dag Jesus skal lide - ikke mister troen.

2 - en forståelse af lidelsens mysterium.

     

Selv for os, der er vokset op med "løsningerne" i form af lærde personers teologiske forklaringer på Bibelens tekster efter mange års studier, kan forklarelsen på bjerget være vanskelig at forstå. Den har en anderledes karakter end noget andet, der er beskrevet i Ny Testamente.

     

Vi hører, hvordan de tre apostle, der senere skal blive vidne til Jesu dødsangst i Getsemane have, af Gud selv får forklaret, at Jesus virkelig er Guds søn, og de bliver vidne til den herlighed, der tilkommer hans søn. Alt dette har været skjult for dem og vil fortsat være det for andre gennem Jesu lidelse (Fil 2,7) og indtil Hans legemlige opstandelse på Påskedag.

     

Jesu forklarelse er altså en slags generalprøve på det, som er hans store opgave, men denne forklarelse peger ikke kun fremefter, den peger også bagud.

     

Den gamle pagt er her repræsenteret ved sine to forgrundsfigurer, Moses (loven) og Elias (profeterne). De er til stede for at vidne om, at Jesus er HELE pagtens formidler og ypperstepræst.

     

Der er mange paralleller mellem dagens evangelium og den gamle pagt:

     

Moses stiger op på Sinai Bjerg ved pagtslutningen på Sinai (2.Mos 24,15-17). "Derpå steg Moses op på bjerget. Da indhyllede en sky bjerget og Herrens herlighed steg ned på Sinai bjerg. Og skyen indhyllede bjerget i 6 dage, men den 7. dag råbte Herren ud fra skyen til Moses ......". Videre hører vi, at da Moses atter kom ned ad bjerget var hans ansigts hud kommet til at stråle fordi Gud havde talt med ham. (2 Mos 34, 29-35).

     

Når vi i dag læser dagens evangelium kan vi næsten sige det: lige som Moses, men mere end det.

Jesus tager disciplene med op på bjerget 6 dage efter at han havde forklaret dem om sin forestående død. De begreb ikke det, han sagde. På bjerget bliver han ikke til en anden, men han fremtræder som en forklaret skikkelse, omstrålet af guddommeligt lys og herlighed.

     

Moses og Elias er samtidig til stede for at vidne om, at Jesus er pagtens formidler og ypperstepræst.

     

Peter - den altid impulsive og idérige Peter - tilbyder at bygge tre hytter, så de kan fastholde denne himmelske herlighed på jorden...

     

De bliver alle indhyllet i en lysende sky, og de hører Guds røst, der siger: "Dette er min elskede søn, min udvalgte, lyt til Ham." Og de kaster sig til jorden i stor frygt.

     

Jesus går hen til dem og rører ved dem og siger: "Rejs jer, frygt ikke." Denne udtryksmåde har ellers kun været brugt i forbindelse med helbredelser eller opvækkelser fra de døde. Da de ser op, kan de kun se Jesus.

     

Der er ingen tvivl om, at disciplene fra da af ser Jesus i et nyt lys, man kan næsten sige, de er blevet helbredt for en slags åndelig blindhed, og at de grunder over denne mærkelige og storslåede oplevelse, men først mange år senere taler og skriver de om det. Jesus befaler dem nemlig, at de ikke må tale om det, de har set, før Menneskesønnen er oprejst fra de døde, altså nar hans korsdød er fuldbyrdet i Jerusalem. (Luk 9,31)

     

Det løfte holder de. 30 år senere skriver Peter: "Vi har selv set hans guddomsherlighed" (2 Pet 1,16-18).

     

Jesus har altså i denne hændelse kundgjort sin forestående lidelse og opstandelse, men først på pinsedag, da de havde modtaget Helligånden, forstod de helt og kunne fra da af føre andre til troen på Jesus, Guds Søn, der frelser.

     

I Jesus Kristus knyttes fortid og fremtid sammen. I hans øjebliks-nu mødes alt. "Alt er sammenfattet i ham" (Kol 1, I7). I ham fuldbyrdes alt og leder frem til den egentlige bestemmelse.

     

For os er troens indsigt en "forklarelse" af Kristi mysterium som menneskesøn og Guds Søn på samme tid, således at vi under lidelser ikke anfægtes i den tro, vi blev indviet i ved dåben..... "vær med til at lide ondt for evangeliet med den kraft, Gud giver. Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse..." (2 læsning 2 Tim 1,8-9).