33. ALMINDELIGE SØNDAG

    

P. Per Dolmer

     

1.L.: Dan 12,1-3; 2.L.: Hebr 10,11-14,18. Ev.: Mark 13,24-32.

     

Denne evangelietekst om verdens undergang har givet anledning til utallige spekulationer hos mennesker om dag og time for verdens undergang. Ikke blot i sekterne har man prøvet at regne ud, hvornår verden ville gå under, også blandt katolikker er der mennesker, som giver sig af med at forudsige dag og time for den store katastrofe. Det er virkelig underligt, at kristne mennesker bruger så megen energi på disse forudsigelser, fordi Jesus selv sidst i evangeliestykket siger: "Men den dag eller time kender ingen, ikke engang englene i himlen, ja, ikke engang Sønnen, kun Faderen". Er der virkelig kristne, som mener, at de er klogere end Guds Søn?

     

Evangeliet siger ikke noget om dag og time, men evangeliet siger noget om verden, at den skal forgå. - Det kan være meget nødvendigt for mange af os, at høre det. For vi er alt for tilbøjelige til at bygge vort liv, ikke på den evige Gud, men på denne verdens goder, som netop er forgængelige, selvom de er Guds gaver.

     

Under 30 års krigen i 1600-tallet levede i Tyskland præsten og salmedigteren Paul Gerhardt. Under krigen mistede han familie, hus og hjem, næsten alt. Han skrev salmen: Skulle jeg dog være bange?

Et vers lyder:

Gods og gaver, selve livet er ej mit,

Gud har frit alt til låns mig givet;

når han kræver sit tilbage, har han ret,

mig kun slet sømmed det at klage.

Himmel og jord skal forgå. Mine kære og jeg selv skal forgå. Sådan er det, siger teksten. Men evangeliets glade budskab i teksten er, at når det altsammen forgår, så kommer Jesus og samler sit folk om sig i det evige rige.

     

Tegnet på Jesu komme er et livets tegn. Når alt bryder sammen og opløses og slingrer sin sidste vej mod kaos og død, så er tegnet på Jesu komme figentræet, som om foråret sætter store saftfulde knopper og udfolder sine nye, friske blade. Det er forårets tegn, som melder, at nu er sommeren nær. - Foråret midt i undergangen! Hvad betyder evangeliet, tekstens glade budskab, for os? - Det betyder at vi trods livets forgængelighed, undergang og død får mod til at leve.

- Vi får mod og plads til at glæde os og takke for livet med alle Guds gaver, selvom de er forgængelige.

- Vi får mod til at se i øjnene, at der altid vil komme en dag, hvor vi skal sige Gud tak for lån af hans gaver.

- Vi får mod og plads til i dette liv at tjene hinanden i kærlig- hed, så hver dag, der går, kan blive et lille stykke af himlen - midt i forgængeligheden.

- Vi får mod til at se fremad og hen over døden, og der have ham for øje, som besejrede døden, og som ved verdens ende og ved vort livs ende møder os med sit rige.

     

Den norske salmedigter Peter Dass siger det i salmen: Herre Gud, dit dyre navn og ære. (Lovsang nr. 205) :

Høje hald og dybe dal skal vige,

jord og himmel falde skal tillige,

hvert fjeld, hver tinde skal brat forsvinde,

men op skal rinde, som solen skinne

Guds rige. Amen.

     

 

© Ord på Vejen