3. SØNDAG I ADVENT

     

P. Andrzej Wydrzynski, Ordrup

     

1.L.:Es 61,1-2a.10-11; 2.L.:1 Thess 5,116-24.

Ev.:Joh 1,6-8,19-28.

     

En mand, der hed Ricard var alkoholiker og drak meget. Han boede sammen med sin familie på en lille gård i en landsby. Hans yngste broder var invalid. Hans mor havde været enke i fem år. Ricard havde sin egen familie med fire børn, og alle arbejdede på gården sammen med deres mormor og mor. Ricard var sjældent ædru. Hans mor, kone og børn led meget, fordi de manglede penge til mad og tøj. Han skændtes med sin kone og han slog hende og børnene. Hjemmet blev et helvede. Landsbybeboerne gjorde nar af dem, fordi de havde en så dum fader og mand.

     

Engang Ricard cyklede i beruset tilstand blev han selv skyld i, at en bil væltede ham. En ambulance kørte ham på hospitalet.

     

Dér traf han en overlæge, som besøgte ham hver dag. Den overlæge vidste, at Ricard var et troende menneske. Han bad for ham om at han kunne holde op med at drikke. Overlægen sagde til ham, at han havde været heldig, at han overhovedet var i live, men det kunne han ikke forvente at være næste gang, han kunne let blive dræbt hvis han igen cyklede i beruset tilstand. Ricard begyndte at kæmpe med sin drikfældighed. Han holdt op med at drikke og modtog sakramenterne. Han gik til skrifte, og han begyndte regelmæssigt at komme i Kirken. Han ændrede sit liv og kæmpede nu med sig selv. Han blev igen en god og omsorgsfuld fader og mand. I hjemmet blev der lykke og glæde.

     

Mens Ricard levede i sin dårlige vane, var hans familie ulykkelige og bedrøvede. Indbyggerne fra Jerusalem og Judæa var også ulykkelige og bedrøvede, mens de var i deres synder.

     

Dagens Evangelium fortæller os, at mennesker gik til Johannes Døberen, som holdt til ved Jordanfloden, for at bekende deres synder og modtage en dåb til omvendelse så de kunne genvinde deres lykke og glæde.

     

Vi længes alle efter lykke og glæde. En stor og berømt digter, Dante standsede en sen aften ved en klosterport, hvor han bankede på døren. En munk spurgte ham: "Hvad søger du så sent i aften?" Dante svarede: "Jeg søger glæden!"

     

Vi søger også denne glæde. Det er en foruroligende kendsgerning, at færre og færre iblandt os er glade og lykkelige. Hvorfor er det sådan? Vi får for hvert år flere bekvemmeligheder og mere komfort, men har mindre lykke og glæde. Det viser, at mennesker søger lykken og glæden dér, hvor de ikke kan finde den. Den sande lykke og glæde er ikke at være rig, at have bil og et stort hus.

     

I verden lever der mange mennesker som er rige, de ejer flotte huse, men de er meget bedrøvede og ulykkelige. Hvor skal vi søge den sande lykke og glæde?

     

I dagens læsninger finder vi svaret på dette spørgsmål. I den første læsning har vi hørt profetens Esajas ord; "Jeg fryder mig over Herren, min sjæl jubler over min Gud". Da Maria var på besøg hos sin kusine Elisabeth, udbrød hun; "Min sjæl jubler over min Gud", og den hellige Paulus siger; "Vær altid glade".

     

Kære søstre og brødre! Det onde og synden hindrer os i at være lykkelige. Enhver synd ødelægger vores glæde og gør os bedrøvede og ulykkelige. Vort liv vil blive trist, hvis ikke vi omvender os. Hvis vi vil være nær Gud, må vi bekende vore synder, som israelitterne gjorde det da de ved Jordan modtog Johannes´ dåb.

     

Vi venter alle på Jesus, som vil komme til os om et par dage. Jesus vil bringe glæde og fred og lykke til jorden, og hvis vore hjerter er rene og frie for synd, kan vi modtage den.

     

Lad synden ikke hindre os i at møde Gud. Jesus venter på os ved skriftestolen. Lad os gå derhen og modtage lykken og glæden i vore hjerter. Amen.

 

© Ord på Vejen