4. SØNDAG I FASTEN

    

P. Patrick Sheils C.ss.R., (oversat fra engelsk af Frans Ove Larsen)

   

1.L.: 1 Sam 16,1b.6-7.10-13; 2.L.: Ef 5,8-14. Ev.: Joh 9,1-41.

   

Vi fejrer i dag Lætare - glædens søndag. Hvorfor glæde? Fordi Herren har velsignet os med vidt åbne øjne, det vil sige troens øjne. Må Kristi lys altid være med os, så at vi selv kan blive troende, men også være et lys for andre, som måske er svage eller kæmper med deres tro.

   

Vi beder i dag om, at vi må SE det, der er værd at SE. At vi må se, som Gud ser, er i grunden det, som messen i dag drejer sig om. Evangelisten Johannes må have fortalt denne historie mange gange til sine tilhørere. Johannes var en god fortæller ligesom Jesus selv. Hans historier havde altid en pointe, en belæring, som tilhørerne umiddelbart kunne forstå.

   

I dagens evangelium er den blinde mand et symbol på et menneske uden tro. Kristus kommer som et tegn. Han er et lys i mørket. Den blinde føres langsomt fra at være uden tro til at tro, ligesom han gradvis ved et mirakel kom til at se fuldstændigt, ved at hans øjne og ansigt blev gnedet med dynd.

   

Nu kommer den virkelige nådegave! Han modtager gradvis en åndelig indsigt. Han svarer dem, der spørger ham, at han blev helbredt af en mand, der hed Jesus. Han fortsætter med at sige, at manden var en profet, at han var en Guds mand, Menneskesønnen. Han var en, der var "sendt" af Gud. Navnet på den dam i Jerusalem, hvor han vaskede sit ansigt var SILOAM, som betyder "sendt".

   

Til sidst anerkender han Jesus som Kristus. Han er Herren. Manden når frem til at tilbede ham som Gud. Hans åndelige helbredelse er fuldkommen.

   

På den anden side hævder farisæerne at have en særlig "indsigt". De har kendskab til skrifterne og har teologiske kundskaber. De er Israels officielle lærere. Men de kan ikke anerkende, at Jesus er den, der er sendt af Gud som Messias, Frelseren. Deres blokerede, forblindede syn fører dem dybere ind i mørket. De ser både Jesus og den blinde som syndige. Jesus arbejder med dynd på en sabbat. Det er forbudt i loven. Den blinde er syndig; derfor, siger de, straffes han af Gud for sine egne synder eller for sine forældres synder.

   

Vi lærer gennem denne fortælling at nære medfølelse med og beundring for den blindfødte. Samfundet behandlede ham som en paria, en udstød. Han vidste intet om Jesus da de først mødtes. Og dog udvalgte Kristus ham, denne enfoldige, handicappede blinde til at være hans talsmand. Blindfødt, uden uddannelse, uden beskæftigelse, udvalgt til at stå ansigt til ansigt med farisæerne - mænd, der var dygtige til at argumentere og ansete for at være eksperter i Moseloven.

   

Læg også mærke til, at den blindes forældre var bange for at blive involverede. "Han er gammel nok til at svare for sig" (v.21), var deres svar, da de blev spurgt. De var stået af. Farisæerne lod til sidst som om intet usædvanligt i virkeligheden havde fundet sted. De var blinde over for sandheden.

   

Gud er i stand til at udvælge - og gør det faktisk - ganske almindelige og jævne mennesker til at åbenbare sandheden om, hvem han er. Han ønsker, at vi skal være hans "talsmænd" i vor verden i dag.

   

Lad os se på historien om Andreas. Han kom fra England for at bo i Danmark. Han elskede at læse. Han blev faktisk bestyrer af en boghandel. Men hans syn begyndte at svigte. Han bad meget og blev påvirket af den katolske menigheds enkle tro og blev optaget i Kirken. De bad meget for ham, ja hans læge forberedte ham endda på, at han snart ville blive helt blind. Kun en øjentransplantation ville kunne redde hans syn. Flere bønner, og der kom snart efter besked fra Jylland om, at man havde donorøjne til rådighed. Det store spørgsmål var stadig, om han ville blive i stand til at se igen.

   

Det tog nogle dage før forbindingen blev fjernet. Han kunne knap nok se mennesker, synet var uskarpt; men lige så stille blev hans syn klarere. Da han blev spurgt, hvordan han havde det, sagde han: "Jeg ser nu gennem en danskers øjne - og jeg er så taknemmelig over for det menneske og over for personalet på hospitalet og mod Gud."

   

Lad os på denne Lætare eller glædens søndag være taknemmelige mod Gud for den åndelige indsigt, vi har fået. Den modtog vi i dåben. I firmelsen og i alterets sakramente og gennem den menighed, der støtter os. Vi er alle valgt af Kristus til ikke blot at være troende, men modige vidner over for andre. Lad os med de talenter eller begrænsninger vi har ikke undlade at gøre vort bedste. Vi skal dømmes på vor reaktion.