4.
SØNDAG I FASTEN
P.
Marcin Kopec O.M.I.
1.L.:
Jos 5,9a.10-12; 2.L.: 2 Kor 5,17-21. Ev.: Luk 15,1-3.11-32.
Har
du læst hvordan Gud åbenbarede sig og sit navn for Moses i den
brændende tornebusk? "Jeg er den, jeg er Jahve" (2 Mos 3,14).
Men hvad betyder det navn egentligt? Gud har selv forklaret sit navn for
Moses i ørkenen efter flugten fra Ægypten og gennem åbenbaringen på
Sinai-bjerget. Moses, der havde fundet nåde for Herrens øjne, har
sagt: "Lad mig dog skue din herlighed". Og vor Herre svarede
ham: "Jeg vil lade al min rigdom drage forbi dig og jeg vil udråbe
Herrens navn for dig, thi jeg viser nåde, mod hvem jeg vil, og
barmhjertighed mod hvem, jeg vil" (2 Mos 33,19). "Og Herren
gik forbi ham og råbte "Herren, Herren, Gud, som er barmhjertig og
nådig, langmodig og rig på miskundhed og trofasthed, som bevarer
miskundhed fra tusinder, som tilgiver brøde, overtrædelse og
synd" (2 Mos 34,6-7).
Ved
du, hvem der var ubarmhjertig ca. 1000 år senere? Du kan i Biblen læse
en novelle, som fortæller om en profet ved navn Jonas. Han blev sendt
til en stor by, Nineve. Her kan man finde et godt eksempel på et
menneske, som er ubarmhjertig og uretfærdig. I modsætning til Abraham,
som forhandlede om Sodomas og Gomorras skæbne (1 Mos 18,22), tænkte
Jonas kun på hævn over for disse ugudelige mennesker. Har du lagt
mærke til, at de omvender sig ... Gud tilgiver dem deres synder.
Og
i et andet sted i Evangelierne står der: "Men den ældste son var
ude på marken. Da han var på vejen hjem og nærmede sig huset, hørte
han musik og dans ... din bror er kommet og din far har slagtet
fedekalven, fordi han har fået ham tilbage... Da blev han vred og ville
ikke gå ind. Hans far gik ud og bad ham at komme ind." (Luk
15,25-30).
I
dag vil jeg stille et spørgsmål til alle jer, som er kommet til messe.
Ved du selv, af hvilken ånd du er... og hvem er din Gud, som du måske
tit påkalder med ordene: "Almægtige og evige Gud jeg takker dig
for din kærlighed og barmhjertighed" og hvem er din Herre, hvis
navn "Jesus" betyder "Jahve frelser".
Det
er rigtigt, at vor Herre frelser os fra det onde i dag. Når vi læser
historien om den barmhjertige Gud, så er vi altid nødt til at overveje
vores barmhjertighed og miskundhed over for vore næste. Jeg tror ikke
at vi altid er et godt eksempel på den menneskelige barmhjertighed.
Når vores børn er så uartige, og når de ikke gider at høre efter,
hvad vi siger til dem, så har vi utroligt store problemer med at åbne
vore hjerter for dem og sige: "Jeg tilgiver dig det hele, som du
har gjort imod vores kærlighed, og du må altid komme tilbage til os og
husk at dine forældre venter altid på dig".
Den
sidste historie som vi har læst i dag, vil gøre os opmærksom på,
hvordan mennesker skal opføre sig over for deres familie. Man vi kan
godt gå lidt videre med forståelsen af denne tekst. Teksten lærer os,
hvordan mennesker skal udføre Guds bud: du skal elske din næste. Vi
har ikke lov til at rive kærligheden og barmhjertigheden fra hinanden.
De to guddommelige virkeligheder hænger faktisk sammen, fordi den som
har kærlighed, den der altid er barmhjertig og langmodig og meget rig
på miskundhed.
Prøv
at svare på dette spørgsmål for din egen skyld: hvis dit barn begik
en stor og meget slem fejl imod din kærlighed, kunne du så tilgive det
og vise din barmhjertighed for dit barn?
|