Det paulinske År

28. juni 2008 – 29. juni 2009

     Under fejringen af den første vesper til festen for de hellige apostle Peter og Paulus sidste år bekendtgjorde pave Benedikt XVI at tiden fra de to apostelfyrsters fest i år til samme fest næste år skulle fejres som et særligt ”paulinske år.” Det er et jubilæumsår, der markerer 2000-året for apostlens fødsel, som historikerne placerer til at have fundet sted mellem år 7 og 10 efter Kristus.

     Bortset fra det rige bibelske forfatterskab gør Paulus’ person og placering i tiden ham til noget specielt, som også er aktuelt for os. Paulus’ kristne baggrund havde ikke som de andre apostles rod i et jordisk følgeskab med Kristus. Ikke blot manglede han endnu at lære Kristus at kende, han var også en nidkær forfølger af den unge Kirke. Hans engagement for Kristi sag udsprang af en personlig omvendelse efter Jesu himmelfart og efter at have levet i konfrontation med den første kristne forkyndelse.

     Også i dag møder mange mennesker Kristus uden at have kendt ham i forvejen gennem en kristen opvækst og uden fortrolighed med kristne traditioner. Meget hurtigt udstrakte Kirken sin forkyndelse til den sammenhæng, der var større end det snævre jødiske miljø, nemlig til hele den hedenske verden. Betegnelsen ”den hedenske verden” skal ikke forstås som en foragt for anderledes troende mennesker, men som verden, der endnu ikke har lært Gud at kende.

     Denne verden har vi nu til dags lov til at se i det samfund og det miljø, vi lever i som kristne, en verden, der på én gang er ligegyldig og fjendtlig og samtidig i nød og interesseret. Verden er for os kristne det ”Areopagos,” det historiske sted i Athen, hvor Paulus mødte tidens strømninger og følte samfundets puls (jf. ApG 17,14-34). Som Paulus knyttede an til noget i folks vage forestilling om Gud (jf. ”Den ukendte Gud” i Ap.G. 17,23), skal også vi tage tråden op, når mennesker kommer til os med deres ofte diffuse religiøse tanker. I Athen sagde nogle efter Paulus’ tale, at ”Det vil vi høre dig tale om en anden gang.” Selv om denne udtalelse måske var sarkastisk ment, kan vi godt se den som et udtryk for, at der hele tiden er mennesker, der gerne vil høre mere om Kristus.

     Paulus er en unik person med en enorm berøringsflade, arbejdsindsats, rejsevirksomhed og ikke mindst engagement og opofrelse. Hans budskab i Apostlenes gerninger og hans breve er en vigtig del af Åbenbaringen og hans liv et stort forbillede på utrættelig indsats for Guds rige. Åbenbaringen er afsluttet, men skal stadig gøres nærværende i et kristent liv. Derfor er der også i vor tid brug for mennesker med apostolisk iver og trang til fordybelse i Guds Ord. Dertil kan Den hellige Paulus inspirere os.

Fejring af Det paulinske År

    Jubilæumsåret begynder med første vesper til dette års fest for de hellige apostle Peter og Paulus. Denne fest, der i år meget passende falder på en søndag, bør derfor markeres særligt højtideligt. Forslag til forbønner vil blive udsendt senere.

    Den ekstraordinære fejring af den hellige Paulus slutter til næste år på festen for Peter og Paulus., den 29. juni.

    Jeg selv markerer åbningen af Det paulinske År ved fejringen af messen i domkirken lørdag den 28. juni kl. 17.00 og i Sct. Pauls kirke i Tåstrup søndag den 29. juni kl. 10.00.

VIGTIGT:

     Da festen for Laterankirkens indvielse, den 9. november, for to år siden blev erklæret for ”Pavens dag” i de nordiske lande, skal der IKKE indsamles ”Peterspenge” den 29. juni i år, men  først den 9. november.

     Ovenstående oplysninger vedrørende Det paulinske År bedes meddelt i publicanda nu på søndag, den 22. juni.

 

København, den 19. juni, 2008

X Czeslaw

     

 

© Ord på Vejen