HERRENS BEBUDELSE

     

P. Gerard Coenen, C.M.

     

1.L.:Es 7,10-14.8,10. 2.L.:Hebr 10,4-10; Ev.:Luk 1,26-38

     

Tre gange dagligt ringer kirkeklokkerne for at minde os om den vidunderlige begivenhed, som Guds menneskevordelses mysterium er. Evangelisten Lukas fortæller os med jævne og menneskelige ord, hvordan denne verdenshistoriske begivenhed har fundet sted.

     

Vi ser i den unge pige, Mirjam, som Gud har gjort så store ting imod, og i hvem den ene verdensepoke afløste den anden, ikke alene et billede på det ventende Israel, men også en repræsentant fra Kirken, der modtager Jesus. Vi ærer Maria som Guds moder, men mere end det faktum, at hun med blodets bånd er knyttet til Jesus, er det Marias tro på Guds ord, som ophøjer hende. "Salig er hun, som troede" hører vi Marias slægtning Elisabeth sige i dagens evangelium. Kirkefaderen Augustin bifalder disse ord, når han siger: "Maria undfangede ved troen Jesus i sit sind, før end i sit skød". Det er for sin tros skyld og ikke af biologiske grunde, at Maria i evangeliet saligprises af Jesus, hendes Søn, og af Ånden.

     

Jesus blev undfanget ved Helligånden, læser vi hos Lukas. Men også evangelisten Johannes hentyder til Jesu guddommelige oprindelse, når han skriver: "I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud". Han, der blev undfanget og født som menneske, var allerede til i ´Begyndelsen´ - den begyndelse, der tales om i de første linier af første Mosebog: "Alt er blevet til ved det, og uden det, blev intet til". "Ja, alt er blevet til ved Ham og til Ham", siger Paulus. Med disse ord fortæller det Nye Testamente, at han, der blev født, allerede virkede i verden fra begyndelsen af. Guds kærlighed til menneskene, som det Gamle Testamente allerede var sig så stærkt bevidst, er netop Ham, der kom til jorden som menneske. Gud er ikke mere langt borte: "Ordet blev kød".

     

Nogle kirkefædre ser en vis lighed mellem Kristi menneskevordelse og vor åndelige fødsel til at blive Guds børn.

     

"Han blev ikke født af blod, ej heller af køds vilje, men af Gud". På tilsvarende måde bevirker Guds Ånd, at vi ved dåben genfødes som Guds børn. Guds skaberånd, levende - og helliggører, omformer os og giver sit billede i os tydeligere lighedstræk med Jesus, Guds elskede Søn.

     

Jesus kom til vor forgængelige verden med dette ene ønske, udtrykt i salmeordene: "Se, her er jeg for at gøre din vilje". At blive ligedannet med Jesus, er enhver kristens kald. Jo større vor længsel er efter at lade os modellere, omforme som blødt voks i Guds hånd, jo større muligheder giver vi Guds Ånd for at gøre vor sjæl til noget smukt og kostbart i Guds øjne. Helligånden, som kaldes ´fingeren på Guds højre hånd´, skal ikke alene puste nyt liv i vort indre for at genskabe os, men vil også fuldende Guds værk i os gennem berøring, ligesom en kunstmaler, som med et sidste penselstrøg gør sit maleri fuldkomment.

     

Lad mig afslutte med den bøn, som salmedigteren Kingo blev inspireret til af festen, vi fejrer i dag: O, Herre Jesus, lad din ånd mig kraftig overskygge, - bered mit hjerte ved din hånd, at du deri kan bygge, - at jeg kan også åndelig undfange dig! Og aldrig fra dig rykke. Amen.