HERRENS DÅB

     

P. Frank Jobst O.M.I., sognepræst

     

1.L.: Es 42, 1-4.6-7; 2.L.: Ap G 10, 34-38. Ev.: Luk 3,15-16.21-22

     

Der var engang en ung konge, der regerede et lille land. Han boede i et slot med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

     

Hver uge plejede han at drage rundt i sit rige for at holde øje med, at alt gik rigtigt til.

     

En dag, da han var på vej tilbage til slottet, kom han forbi torvet. Her faldt hans blik på en pige, der solgte blomster i en lille bod. Hun var så smuk, at han ikke kunne glemme hende. Næste dag syntes han, at det ville være en god idé igen at drage ud og føre tilsyn i stedet for som sædvanligt at vente en uge. Han begyndte nu at drage ud hver dag, og naturligvis kom han forbi torvet, hvor pigen solgte blomster.

     

Efter en måned forstod han, at han havde forelsket sig i pigen og at han ville gifte sig med hende. Han sammenkaldte sine rådgivere og fortalte dem den glade nyhed. Det skulle blive et kongeligt bryllup! Alle var glade og syntes, det ville være vidunderligt med en stor bryllupsfest.

     

Den unge konge var så glad. Men da han gik op på sit kammer, blev han pludselig meget bekymret. Han kom til at tænke på, hvad der ville ske, hvis han befalede pigen at gifte sig med ham og hvis hun ikke elskede ham.

     

Kongen blev bekymret, for han ville ikke alene have en dronning, han ville først og fremmest have en kone, der elskede ham. Kunne hun nogensinde glemme, at han var konge og hun blot en simpel blomsterpige? Kongen grublede over problemet. Han hverken spiste eller sov, så urolig var han. Efter et par dages forløb fandt han på råd. Han fandt ud af, at han ville komme til hende på torvet i en forgyldt karet, trukket af seks af hans ædleste heste. Foran ham skulle et orkester spille, og bag ham skulle der komme et kompagni af de soldater, der var dygtigst til at marchere, og deres prægtigste uniformer skulle de have på. Kareten skulle standse foran blomsterpigens lille bod, og den røde løber skulle rulles ud. Han ville gå hen til hende, klædt i sine allerfineste klæder med kronen på og sceptret i hånden. Hvor ville hun blive imponeret!

     

Men efter en stunds overvejelse besluttede kongen, at han alligevel ikke ville gøre sådan. Det var ikke den rigtige måde. Vel ville hun blive imponeret, men at være imponeret og at elske, at holde af, er ikke det samme.

     

Kongen fik da en anden idé. Han ville forære hende den forgyldte karet med de seks heste. Han ville give hende et kompagni soldater, marchorkester, smykker, penge, de allersmukkeste stoffer i verden. Hvor ville hun blive taknemlig!

     

Men han opgav også den plan. Det var alligevel ikke den rigtige måde. At være taknemlig, - at være evigt taknemlig - og at elske, at holde af, er ikke det samme. Til slut gik det op for kongen, at der egentlig kun var én løsning. Han burde ikke komme til pigen som konge, men klædt som tigger eller bonde - prøve at fri og vinde hende som en af hendes egne.

     

Næste dag tidligt om morgenen, mens det stadig var mørkt udenfor, gik den unge konge ud ad bagvejen fra slottet og begyndte at gå hen imod torvet. Hvor var han dog nervøs og usikker! Han, som havde magt over hele riget, magt over alle landets penge og soldater, var pludselig blevet magtesløs. Der fandtes noget, han ikke havde magt over: pigens hjerte. Det måtte være helt frit. Frit til at elske eller hade, frit til at sige ja eller nej.

     

Havde kongen held med sig? Det ved vi ikke. Det kommer helt an på pigen.

     

Gud kom til os som et almindeligt menneske, som barn i en krybbe, og som ung mand lod han sig døbe af andre. Han kunne have imponeret os måske med et kæmpestjerneskud eller et hav af guld. Han kunne have kommet til os på en mægtig solstråle. Hvor ville alle have været imponerede! Men at være imponeret og at elske er ikke det samme.

     

Gud kunne have sørget for, at alle mennesker i hele verden havde været rige! Hvor ville vi have været taknemlige. Men at være taknemlig og at elske er ikke det samme. Der var kun eet at gøre. Det var at komme forklædt som Jesus Kristus. Den Gud, som er himmelens og jordens skaber, har magt over hele universet, den Gud afstår fra at have magt over dit og mit hjerte.

     

Lykkedes det Gud at komme til os i Jesu fødsel og dåb?

Det bliver du selv nødt til at svare på.

     

(Grundidé og historien taget fra DEN INDRE REVOLUTION Håkon Ohlssons forlag 1974)

     

© Ord på Vejen