HERRENS FREMSTILLING

     

P. Hugo Martin Cabrera Aramayo, København

(oversat af Frans Ove Larsen).

     

1.L.: Mal 3,1-4; 2.L.: Hebr 2,14-18. Ev.: Luk 2,22-40.

     

"Da tidens fylde kom sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven" (Gal 4,4). Med disse ord sammenfatter apostlen Paulus hedningernes kaldelse til at blive Guds børn.

     

Kirken fejrer i dag Jesu fremstilling i templet. Moselov foreskriver, at hvert barn af mandkøn i Israels folk skal omskæres otte dage efter fødslen, og at han skal fremstilles i templet når de 33 dage er gået, som er foreskrevet for moderens renselse (2 Mos 12,3 ff). Dette var endnu vigtigere når det drejede sig om en førstefødt (2 Mos 13, 1-10), som var helliget til Herren.

     

Også i dag fremstilles de førstefødte i synagogerne, og efter en taksigelsesbøn sættes de på profeten Elias' stol i håb om, at dette barn er den ventede Messias. Den førstefødtes fremstilling i templet er forskellig fra alle andre offerritualer der findes i de forskellige religioner.

     

Dette fremstillingsritual fejrer, at der i Israel er født et nyt vidne til frelseshistorien, som tog sin begyndelse med folkets befrielse fra trældommen i Ægypten. Da Israels folk er nået frem til friheden, venter de den helliggørelse, som Messias bringer med sig, og som giver hele folket mulighed for at gå ind i det Allerhelligste for at betragte Herrens herlighed.

     

Messias´ ankomst og hans helliggørende kraft kommer til Israel på en "sløret" måde: kun for Simeon og Annas profetiske blikke lykkes det at se dette.

     

Israels folks blindhed bliver et med tilbuddet til "hedningerne" om frelse. Til trods for dens semitiske rødder får denne fest altså i Jesus Kristus en ny og universel dimension. Maria bliver et billede for Kirken som alle folkeslags moder.

     

I Kristus fremstilles hele menneskeheden, og templet bliver ligesom Himmeriget, der åbner sine døre for at modtage folket af de, der er løskøbt ved Kristus. Dette er frelsens mysterium, som forfatteren af Hebræerbrevet på mesterlig vis forklarer når han taler om Kristi indtræden i den himmelske helligdom (Hebr 9).

     

I dag er vi selv Simeon og Anna. Ved denne fest befinder vi os i "forventning" om Messias´ ankomst i vort liv, i forventning om den trøst, han giver os, i forventning om hans svar på vor bøn, i forventning om hans helliggørende kraft.

     

Dagens liturgi beder os om at se med et profetisk blik på vort liv for at genkende Maria (Kirken) og barnet (det lille lys, der er tændt i vort hjerte) Messias.

 

© Ord på Vejen