Jesu Små Søstre

     

af sr. Johanne-Marie

     

LIDT OM FRATERNITETETS SPIRITUALITET.....

     

Fraternitetet er fællesbetegnelsen for Jesu små brødre og Jesu små søstres fællesskaber, det er det navn som deres oprindelige grundlægger Charles de Foucauld valgte, da han i tankerne og på skrift formulerede sine ønsker for disse fællesskabers liv og levned.  Et sted, hvor mennesker kan mødes på lige fod på tværs af racer, religion, sprog, alder, uddannelse, et sted, hvor alle kan føle sig hjemme.

     

Charles de Foucauld levede fra 1858 til 1916.
Han blev født i Frankrig i en velstående familie, men mistede sine forældre som barn og voksede op præget af dette savn.  Hans liv former sig som en stadig søgen efter mening - og dybere - søgen efter Gud.  I hans unge år omtaler han sig selv som ateist, et uroligt menneske på vej...

     

Efter selvvalgt endt militærtjeneste i den daværende franske koloni Algeriet, beslutter han sig for at forberede og udføre en opdagelsesrejse igennem det dengang meget lukkede Marokko.  Denne rejse bliver et af flere vendepunkter i hans liv.  Mødet med islam, og dennes indflydelse på hele dagligdagen for de troende, kommer til at præge ham dybt, og bliver starten på en lang søgen som han udtrykker i det stille råb: "Gud, hvis du er til - så lad mig kende Dig!"

     

 Charles er da tilbage i Frankrig, han er blevet en anerkendt og hædret mand for sine rejsebeskrivelser og geografiske optegnelser, men selv længes han fortsat efter noget andet.  Svaret modtager han gennem en katolsk præst, som han opsøger i Paris - abbé Hubelin.  Denne mand bliver et fast holdepunkt for Charles i hans videre liv, og det bliver ham der introducerer ham til den kristne tros grundlæggende indhold.  Charles´ kusine, Madame de Bondy, er en anden vigtig person for hans møde med Gud og beslutningen om efter dette møde, at vie hele sit liv til Ham.  Charles ønsker at blive munk, men forinden drager han til det Hellige Land på opfordring af abbé Huvelin.

     

Det bliver her, at han helt intuitivt kommer til en forståelse af Jesu person og hans liv i Nazaret.  Kort efter indtræder han hos Trappisterne i Notre Dame de la Neige i Frankrig.  Det bliver til 7 år i to forskellige klostre, det sidste igen i en islamisk sammenhæng i Syrien.  Men Charles er draget af Jesu liv i Nazaret, det ubeskyttede liv blandt folk, det daglige enkle arbejde og alt dette i samme ånd som Jesus: søgende Faderens vilje, at leve i og af Hans kærlighed.

     

Da Charles forlader klostret og hans brødre der, er det for at se hvor denne længsel fører ham hen - i første omgang igen til Nazaret, hvor han lever som havemand for Klarisserne i tre år.  Dernæst igen tilbage til hans gamle "kærlighed", han bosætter sig blandt Tuaregerne i Algeriet.  Blandt muslimerne, som med deres liv viste ham, at Gud er til, for nu igennem sit liv at vidne om Jesus og hans kærlighed.

     

"Kærlighed til Gud og kærlighed til mennesker, det er hele mit liv, sådan håber jeg det er... Her lever Charles resten af sit liv ud fra dette ene ønske, at hans forhold til Gud må afspejles i hans forhold til hans medmennesker.  "Jeg vil vænne alle indbyggerne her, Kristne, Muslimer, Jøder til at betragte mig som deres bror.  De begynder at kalde mit hus for "Fraternitetet".  Det er jeg glad for".  I 1916 bliver Charles dræbt alene og uden efterfølgere. Hans længsel efter i fællesskab at leve som Jesus i Nazaret forblev en længsel...

     

I et Europa præget af følgerne efter første verdenskrig: sammenbrud, interne splittelser i og imellem landene, voksende social nød, industrialisering, socialismen rodfæstes og fascismen spirer - genoptager en lille gruppe præste-studerende Charles de Foucaulds skrifter, de beslutter i 1933 at følge hans eksempel og starter det første fællesskab af Jesu små brødre.

     

I 1939 følger lille søster Madeleine den samme intuition, senere udtrykker hun kernen i det kald hun fulgte: "Tro på, at der kan findes et virkeligt venskab, en dyb hengivenhed mellem mennesker, som hverken er af samme race, har samme religion eller kommer fra samme sociale miljø. Jeres kærlighed må vokse, blive dybere og mere fintfølende.  En højsindet kærlighed kan man ret tit støde på - men en fintfølende kærlighed er en sjælden vare. Og dog har hvert eneste menneske Herrens ansigt.  Dette er det væsentlige i vort kald - at få dette meget vanskelige til at lykkes: At drage ethvert af de mennesker, som omgiver os, og som Herren har sat på vores vej, ind i vort hjerte, som var han dets eneste ven...

     

Det er fraternitetets budskab, og jeg ville gerne, at vi bar det ud gennem verden til alle fem kontinenter og til alle folkeslag, hvad enten de er kristne, muslimer, israelitter, buddhister, marxister, hedninger eller ateister.

     

Se på jer selv: der er i alle mennesker en skjult racisme, der har dybe rødder i menneskenes hjerter.  Vi indrømmer det ikke for os selv, men vi har altid et mereværdskompleks vis-a-vis vor næste, og det sikre tegn herpå er, at vi vurderer og dømmer ham... I al ydmyghed skal du være alles lillesøster og ven - lige meget om de er kristne eller ej, lykkelige eller ulykkelige, rige eller fattige og lige meget hviket miljø de kommer fra.

     

"Hvis man bad mig med eet ord definere fraternitetets opgave, så ville jeg ikke tøve et øjeblik med at sige med store bogstaver: ENHEDEN - for med det er alt sagt".  "Du har et eneste forbillede - Jesus - søg ikke noget andet.  Du skal være menneske og kristen først, med alt hvad der ligger af stærkt og smukt i disse ord, - og så ordenssøster.  Jo mere du fuldt og helt er menneske, jo bedre vil du kunne være helt og fuldt ordenssøster.  For så vil dit religiøse liv kunne udfolde sig i en normal menneskelig ligevægt, der samtidig sikrer det sunde grundlag for dit ordensliv".

     

Det er så dette, som vi Jesu små søstre og små brødre prøver på, overalt hvor vi lever.  Vi bor i små fællesskaber, let tilgængelige i de glemte eller oversete miljøer.  Vor dagligdag er præget af det dobbelte venskab med Gud og med alle, vi møder.  Bøn og venskab i fællesskab.

     

Vi lever et enkelt liv, arbejder ofte som ufaglærte på kantiner, med rengøring, på fabrik eller i landbruget - nogle også på sygehuse eller i institutioner.  Livet i fællesskab, bærende hverandres byrder, lever vi i fast tillid til Gud, der kom til os i Jesus -
- Barnet i krybben, magtesløs og udleveret. (Luk 2)
- Håndværkeren
- Manden fra Nazaret, der gik omkring og gjorde vel. (ApG 10,33)
- Og som fremmer Hans Rige på måder, vi kun langsomt fatter...

     

I Danmark bor vi på to steder:
Lindholmvej 19 Emborg 8680 Ry Tlf.: 86 89 81 51
Saxogade 105, 2 th. 1662 København V. Tlf.: 33 22 26 80
og i Grønland:
Postboks 51, 3900 Nuuk, Grønland Tlf.: 00-299 2 46 10

 

© Ord på Vejen