MARIA
HJERTE ABBEDI
Cistercienserorden
(Ordinis
Cisterciensis, O.Cist.)
grundlagt
1098 i Citeaux, Frankrig
1144
kom ordenen til Danmark, men forsvandt som følge af reformationen
1920
kom de første cisterciensersøstre tilbage til Danmark
kontemplativ
orden, hovedopgave: stedfortrædende bøn for verden
"Lyt,
o min søn, til Mesterens bud, og bøj dit hjertes øren."
(RB prol.1) Med disse faderlige ord tilskynder den hl. Benedikt
os til at forlade alt af kærlighed til Gud, og indfører os i Herrens
skole: Vi skal blive Kristus lig. Den hl. Benedikts regel er stadig
lige aktuel, også for vort liv som Cisterciensere. Den hjælper os
med at leve evangeliet oprigtigt i hverdagen. Cistercienserordenen er
en gren på det benediktinske ordenstræ, da den opstod som en
reformbevægelse til Benediktinerordenen.
Vore
ordensfædre Robert, Alberich og Stephan vendte
på radikal vis tilbage til Benedikts ånd: Lydighed, enkelhed,
fattigdom, tavshed, stabilitet og daglig omvendelse ledte dem frem til
et inderligt Gudsforhold.
"Vor
livsstil er et liv i ydmyghed, forsagelse og frivillig fattigdom,
lydighed, fred og glæde i Helligånden … dog skal vi især følge
kærlighedens ophøjede vej. I alt dette skal vi dag for dag vokse i
fuldkommenhed og holde ud indtil den sidste dag." (Bernhard
af Clairvaux)
Lydighed,
daglig omvendelse og stabilitet er det, der mest
karakteriserer vores liv som Cisterciensere, da disse er indholdet af
de tre løfter, som vi overfor Gud og verden lover at overholde, når
vi aflægger vores højtidelige løfter.
Marias
svar på englens budskab, hendes ufortøvede "Ja", er vores
forbillede af hellighed. Dette svar af tro og kærlighed tillod
Helligånden at overskygge hende og gøre store ting mod hende. Gud
spørger ikke efter spektakulære gerninger fra os. Stor tro og
kærlighed, som viser sig i lydigheden overfor Hans vilje, er det Han
søger. Kristi eneste længsel, Hans spise, var at gøre Faderens
vilje. Nogle gange er Vor Herre ligesom tilsløret under vanskelige
omstændigheder eller overvældende forhindringer i det forsøg at
svare på Hans kald til det religiøse liv. Vores tro og kærlighed
bliver prøvet, når Herren kalder os til at komme, følge Ham og
gøre lydighedsgerninger, som nogle gange er modsat vores måde at
tænke eller ønske på. Idet vi lever lydighedsløftet bliver
vi nogle gange bedt om at opfylde ubehagelige krav eller acceptere
uønskede situationer. En levende tro, næret af Ordet, som blev kød,
ser Gud og Hans forsyn i alle livets begivenheder. Alt er nåde, et
redskab til hellighed og forening med Gud.
Gennem
vores løfte om daglig omvendelse lover vi at stræbe
kontinuerligt efter fuldkommengørelse: Fuldkommen kærlighed til Gud
og til næsten. Vi er et ungt konvent, og det gør at vores samvær er
livligt og spontant. Vi erfarer meget stærkt, at vi som fællesskab
er sammen på vej til Gud, og at vi bærer hinanden i glæde og i
sorg. Idet vi lever i sådan et fællesskab, får vi mulighed for at
tjene hinanden med gensidig respekt og næstekærlighed. Længslen
efter at give sig selv til de andres vel vokser, når vi efterligner
Kristi liv af selvfornægtende kærlighed. Vi vokser i
næstekærlighed og gensidig agtelse idet vi ser Kristus i hinanden.
De normale omstændigheder i det daglige liv gør en oprigtig vækst i
ydmyg tjeneste og broderlig ærefrygt og kærlighed mulig.
Fejl
og svagheder hos dem, som sammen med os er kaldet af Kristus lærer vi
at bære med tålmodighed og barmhjertighed. Som individer og som
fællesskab arbejder vi på, at vi langsomt overvinder alle
forhindringer for at elske hinanden som Kristus har elsket os. Ilden
fra den guddommelige kærlighed svarer på nåden i vores løfte om
den daglige omvendelse og renser os fra alt, hvad der hindrer os i at
være forenede i Guds kærlighed. Vores næstekærlighed bliver,
ligesom Guds, universel. Vi elsker hinanden ikke p.g.a. menneskelige
motiver, men ud fra et overnaturligt motiv. Vi elsker med Guds
kærlighed. Det er Helligåndens kærlighed – arbejdende gennem os
– som forandrer verden.
Da
vi svarede på Herrens kald og begyndte vores rejse, var vi fulde af
glade forventninger. Men vejen viste sig nogle gange temmelig ujævn
og vanskelig. Tvivl og angst var ofte vor ledsager på den snævre
vej, på hvilken vi vandrede. Kærlighed til Kristus tvang os til
alligevel at fortsætte, aldrig opgivende håbet om Hans forjættelse.
For dem, der vil følge Kristus er det nødvendigt at binde sig til
Ham og trofast holde ud indtil døden. Gennem vores stabilitets
løfte lover vi at blive indtil vores livs ende, trofaste overfor
det fællesskab, hvori vi har aflagt de højtidelige løfter. For
enden af den snævre vej, som nu gennem nåden ved det guddommelige
liv er blevet bred, vil vi igen høre Herrens kald til at følge Ham. "Kom,
Kristi brud, modtag den krone, som Herren har beredt for dig fra
evighed af." (af Ritus for de højtidelige løfter)
Kristus
selv, opstandelsen og livet, er vores krone. Han er vores mål, vores
belønning. Trofast mod vores kald skal vi forblive med Kristus i Hans
Faders rige. Så vil vi se Gud ansigt til ansigt. Sløret vil være
fjernet og vi vil kende, som vi er kendt; elske, som vi er elsket.
Men
for at opnå dette sidste mål gælder det her og nu at tage det
første skridt, at følge Herrens invitation til at sælge alt og
følge Ham efter. Idet vi giver afkald på vores ejendom, er vi frie
til at søge Ham, fra hvem alt godt kommer. Vi sætter vores håb ikke
til det timelige, men til det evige. Idet vi lever i fattigdom
sætter vi vores lid til Gud og Hans forjættelse om evigt liv i Hans
rige. Men frigørelsen fra de ting, vi har ophobet er ofte ledsaget af
kamp. At forlade vore familier og venner er tit den hårdeste lidelse
vi skal gennemgå. Og adskillelsens smerte bliver intensiveret, når
de, som står os nærmest, ikke forstår eller accepterer vores kald.
Et endnu større kors er afvisning eller udstødelse fra dem, som vi
holder mest af. En beslutning om at give afkald på alt og til at
acceptere alle prøvelser er nødvendig.
For
at kunne træffe denne beslutning, som vil forandre hele livet, er det
essentielt at trække sig tilbage til et stille og ensomt sted. De
forhindringer, som står i vejen for at svare på Guds kald må
fjernes. Alle i forvejen fattede ideer, planer og ængstelser
angående ens fremtid må blive stille, så at Helligåndens sagte
hvisken kan blive hørt. Denne invitation til at følge Kristus er ren
nåde. Det religiøse kalds gave blev givet os i vores dåb; nådens
sæd blev sået til at vokse til evigt liv.
Længslen
efter at leve et liv for Gud alene, udvikler sig gennem et liv, som er
rent i legemet og i hjertet. Således genspejler vores liv i kyskhed
den ægteskabelige kærlighed mellem Gud og den Han ser på,
elsker og kalder. Levet i Guds nærvær, bliver vores liv til bøn, et
vedvarende kærlighedens og tilbedelsens offer. Forbilledet for et
sådant liv i Guds nærvær er for os Jomfru Maria. Andagten
til Gudsmoder blev da også et hjertestykke i vores orden.
Den
hl. Bernhard af Clairvaux, Cistercienserordenens mest
betydningsfulde helgen, udtrykker denne andagt til Maria med de smukke
ord: "Se op til stjernen! Kald på Maria! Når du følger
hende, farer du ikke vild! Når du beder til hende, fortvivler du
ikke! Når hun holder dig, falder du ikke! Når hun beskytter dig, har
du intet at frygte! Når hun fører dig, trættes du ikke! Er hun dig
god, når du frem til målet!"
At
alle cistercienserkirker verden over er indviet til Marias optagelse i
Himlen er kun ét af de mange tegn, som udtrykker vores kærlighed til
hende. Da vi i 1990 begyndte at bygge vores nye kloster blev vi meget
hurtigt enige om navnet, som dette kloster skulle bære, og da det
blev indviet i 1992, blev det således sat under Marias Hjertes
beskyttelse. Det er sikkert også Marias forbøn, vi kan takke for
enhver tilvækst til vort kloster. Konventet består af mange unge
søstre fra flere nationer.
Vores
hovedopgave er at stå stedfortrædende overfor Gud og bringe
hele verdens anliggender frem for Ham i bøn – at elske Ham på
vegne af alle dem, der ikke elsker Ham! "Målet for at elske
Gud, er at elske Ham uden mål." (Bernhard af Clairvaux)
Vores dag skifter mellem bøn og arbejde. Gud skal forherliges i alt:
Matutin
Laudes
(Søn- og Helligdage 7.00)
7.00
Betragtning
Morgenmad
8.00
Lectio Divina
Terts
9.00
Messen (Søn- og Helligdage 10.00)
Kapitel
10.00-12.15
Undervisning (F.eks. Ordensregel, ordenshistorie, salmerne, latin,
liturgi, askese, musik)
Sext
Middagsmad
Non
13.15-14.15
Opvask og middagspause
14.15-17.00
Arbejde
Vesper
18.00
Aftensmad
Rekreation
19.00
Komplet og rosenkrans
Sengetid
Ud
over de fælles tidebønner har vi hver dag fra klokken 10 til klokken
17.30 eukaristisk tilbedelse, hvor søstrene og troende fra
omegnen skiftes til at bede en time foran Herren i alterets helligste
sakramente. Den eukaristiske tilbedelse har udviklet sig til en
sprudlende kilde for os, der både nærer den enkelte og hele
fællesskabet. Her kan vi lade Guds kærlighed skinne særligt på os
og være tilstede for alle, der ikke kan eller ikke vil være hos Ham.
"Den, der elsker Dig, hviler i Dig; i Dig findes den sande
vederkvægelse, den sande hvile, den sande fred, den sande sabbat for
sjælen." (Aelred af Rievaulx)
At
leve sammen med Gud, at leve sit liv for Ham, gør glad! For os er det
meget vigtigt, at vi giver udtryk for denne glæde, som ikke
ligger i det ydre, men som kommer ud af den tro, at Gud elsker os. For
at give denne glæde videre til andre prøver vi blandt andet at
udforme vores daglige messe med festlig musik; dog kan dette kun være
et lille tegn. Glæden skal være en del af os, frugten af vores
kærlighed til Gud og et udvortes tegn for denne. Alt, hvad vi gør,
skal vi gøre med glæde, for til sidst gør vi det ikke for en eller
anden, men for Gud selv og – "Gud elsker en glad giver"(RB
5, 16, 2 Kor 9,7)!
Hvis
du mener, at Gud kalder dig til Sin nærmere efterfølgelse, og hvis
du føler dig tiltrukket af vores spiritualitet, så siger vi til dig
med Herrens ord: "Kom og se!" Gud bærer den, som
tillidsfuldt lægger sit liv i Hans hænder.
Adresse
i Danmark:
Cistercienserindernes
Kommunitet
Maria
Hjerte Engen 1, Gjerrild 8500 Grenå
Tlf:
86 38 44 88
Mobiltlf:
40 18 13 88
Fax:
(45) 86 38 42 06
Abbedisse:
Sr. M. Theresa Brenninkmeijer, O. Cist.