MARIA HJERTE ABBEDI

   

Cistercienserorden (Ordinis Cisterciensis, O.Cist.)

grundlagt 1098 i Citeaux, Frankrig

1144 kom ordenen til Danmark, men forsvandt som følge af reformationen

1920 kom de første cisterciensersøstre tilbage til Danmark

kontemplativ orden, hovedopgave: stedfortrædende bøn for verden

   

"Lyt, o min søn, til Mesterens bud, og bøj dit hjertes øren." (RB prol.1) Med disse faderlige ord tilskynder den hl. Benedikt os til at forlade alt af kærlighed til Gud, og indfører os i Herrens skole: Vi skal blive Kristus lig. Den hl. Benedikts regel er stadig lige aktuel, også for vort liv som Cisterciensere. Den hjælper os med at leve evangeliet oprigtigt i hverdagen. Cistercienserordenen er en gren på det benediktinske ordenstræ, da den opstod som en reformbevægelse til Benediktinerordenen.

   

Vore ordensfædre Robert, Alberich og Stephan vendte på radikal vis tilbage til Benedikts ånd: Lydighed, enkelhed, fattigdom, tavshed, stabilitet og daglig omvendelse ledte dem frem til et inderligt Gudsforhold.

"Vor livsstil er et liv i ydmyghed, forsagelse og frivillig fattigdom, lydighed, fred og glæde i Helligånden … dog skal vi især følge kærlighedens ophøjede vej. I alt dette skal vi dag for dag vokse i fuldkommenhed og holde ud indtil den sidste dag." (Bernhard af Clairvaux)

   

Lydighed, daglig omvendelse og stabilitet er det, der mest karakteriserer vores liv som Cisterciensere, da disse er indholdet af de tre løfter, som vi overfor Gud og verden lover at overholde, når vi aflægger vores højtidelige løfter.

   

Marias svar på englens budskab, hendes ufortøvede "Ja", er vores forbillede af hellighed. Dette svar af tro og kærlighed tillod Helligånden at overskygge hende og gøre store ting mod hende. Gud spørger ikke efter spektakulære gerninger fra os. Stor tro og kærlighed, som viser sig i lydigheden overfor Hans vilje, er det Han søger. Kristi eneste længsel, Hans spise, var at gøre Faderens vilje. Nogle gange er Vor Herre ligesom tilsløret under vanskelige omstændigheder eller overvældende forhindringer i det forsøg at svare på Hans kald til det religiøse liv. Vores tro og kærlighed bliver prøvet, når Herren kalder os til at komme, følge Ham og gøre lydighedsgerninger, som nogle gange er modsat vores måde at tænke eller ønske på. Idet vi lever lydighedsløftet bliver vi nogle gange bedt om at opfylde ubehagelige krav eller acceptere uønskede situationer. En levende tro, næret af Ordet, som blev kød, ser Gud og Hans forsyn i alle livets begivenheder. Alt er nåde, et redskab til hellighed og forening med Gud.

   

Gennem vores løfte om daglig omvendelse lover vi at stræbe kontinuerligt efter fuldkommengørelse: Fuldkommen kærlighed til Gud og til næsten. Vi er et ungt konvent, og det gør at vores samvær er livligt og spontant. Vi erfarer meget stærkt, at vi som fællesskab er sammen på vej til Gud, og at vi bærer hinanden i glæde og i sorg. Idet vi lever i sådan et fællesskab, får vi mulighed for at tjene hinanden med gensidig respekt og næstekærlighed. Længslen efter at give sig selv til de andres vel vokser, når vi efterligner Kristi liv af selvfornægtende kærlighed. Vi vokser i næstekærlighed og gensidig agtelse idet vi ser Kristus i hinanden. De normale omstændigheder i det daglige liv gør en oprigtig vækst i ydmyg tjeneste og broderlig ærefrygt og kærlighed mulig.

   

Fejl og svagheder hos dem, som sammen med os er kaldet af Kristus lærer vi at bære med tålmodighed og barmhjertighed. Som individer og som fællesskab arbejder vi på, at vi langsomt overvinder alle forhindringer for at elske hinanden som Kristus har elsket os. Ilden fra den guddommelige kærlighed svarer på nåden i vores løfte om den daglige omvendelse og renser os fra alt, hvad der hindrer os i at være forenede i Guds kærlighed. Vores næstekærlighed bliver, ligesom Guds, universel. Vi elsker hinanden ikke p.g.a. menneskelige motiver, men ud fra et overnaturligt motiv. Vi elsker med Guds kærlighed. Det er Helligåndens kærlighed – arbejdende gennem os – som forandrer verden.

   

Da vi svarede på Herrens kald og begyndte vores rejse, var vi fulde af glade forventninger. Men vejen viste sig nogle gange temmelig ujævn og vanskelig. Tvivl og angst var ofte vor ledsager på den snævre vej, på hvilken vi vandrede. Kærlighed til Kristus tvang os til alligevel at fortsætte, aldrig opgivende håbet om Hans forjættelse. For dem, der vil følge Kristus er det nødvendigt at binde sig til Ham og trofast holde ud indtil døden. Gennem vores stabilitets løfte lover vi at blive indtil vores livs ende, trofaste overfor det fællesskab, hvori vi har aflagt de højtidelige løfter. For enden af den snævre vej, som nu gennem nåden ved det guddommelige liv er blevet bred, vil vi igen høre Herrens kald til at følge Ham. "Kom, Kristi brud, modtag den krone, som Herren har beredt for dig fra evighed af." (af Ritus for de højtidelige løfter)

   

Kristus selv, opstandelsen og livet, er vores krone. Han er vores mål, vores belønning. Trofast mod vores kald skal vi forblive med Kristus i Hans Faders rige. Så vil vi se Gud ansigt til ansigt. Sløret vil være fjernet og vi vil kende, som vi er kendt; elske, som vi er elsket.

   

Men for at opnå dette sidste mål gælder det her og nu at tage det første skridt, at følge Herrens invitation til at sælge alt og følge Ham efter. Idet vi giver afkald på vores ejendom, er vi frie til at søge Ham, fra hvem alt godt kommer. Vi sætter vores håb ikke til det timelige, men til det evige. Idet vi lever i fattigdom sætter vi vores lid til Gud og Hans forjættelse om evigt liv i Hans rige. Men frigørelsen fra de ting, vi har ophobet er ofte ledsaget af kamp. At forlade vore familier og venner er tit den hårdeste lidelse vi skal gennemgå. Og adskillelsens smerte bliver intensiveret, når de, som står os nærmest, ikke forstår eller accepterer vores kald. Et endnu større kors er afvisning eller udstødelse fra dem, som vi holder mest af. En beslutning om at give afkald på alt og til at acceptere alle prøvelser er nødvendig.

   

For at kunne træffe denne beslutning, som vil forandre hele livet, er det essentielt at trække sig tilbage til et stille og ensomt sted. De forhindringer, som står i vejen for at svare på Guds kald må fjernes. Alle i forvejen fattede ideer, planer og ængstelser angående ens fremtid må blive stille, så at Helligåndens sagte hvisken kan blive hørt. Denne invitation til at følge Kristus er ren nåde. Det religiøse kalds gave blev givet os i vores dåb; nådens sæd blev sået til at vokse til evigt liv.

   

Længslen efter at leve et liv for Gud alene, udvikler sig gennem et liv, som er rent i legemet og i hjertet. Således genspejler vores liv i kyskhed den ægteskabelige kærlighed mellem Gud og den Han ser på, elsker og kalder. Levet i Guds nærvær, bliver vores liv til bøn, et vedvarende kærlighedens og tilbedelsens offer. Forbilledet for et sådant liv i Guds nærvær er for os Jomfru Maria. Andagten til Gudsmoder blev da også et hjertestykke i vores orden.

   

Den hl. Bernhard af Clairvaux, Cistercienserordenens mest betydningsfulde helgen, udtrykker denne andagt til Maria med de smukke ord: "Se op til stjernen! Kald på Maria! Når du følger hende, farer du ikke vild! Når du beder til hende, fortvivler du ikke! Når hun holder dig, falder du ikke! Når hun beskytter dig, har du intet at frygte! Når hun fører dig, trættes du ikke! Er hun dig god, når du frem til målet!"

   

At alle cistercienserkirker verden over er indviet til Marias optagelse i Himlen er kun ét af de mange tegn, som udtrykker vores kærlighed til hende. Da vi i 1990 begyndte at bygge vores nye kloster blev vi meget hurtigt enige om navnet, som dette kloster skulle bære, og da det blev indviet i 1992, blev det således sat under Marias Hjertes beskyttelse. Det er sikkert også Marias forbøn, vi kan takke for enhver tilvækst til vort kloster. Konventet består af mange unge søstre fra flere nationer.

   

Vores hovedopgave er at stå stedfortrædende overfor Gud og bringe hele verdens anliggender frem for Ham i bøn – at elske Ham på vegne af alle dem, der ikke elsker Ham! "Målet for at elske Gud, er at elske Ham uden mål." (Bernhard af Clairvaux) Vores dag skifter mellem bøn og arbejde. Gud skal forherliges i alt:

   

Matutin

Laudes (Søn- og Helligdage 7.00)

7.00 Betragtning

Morgenmad

8.00 Lectio Divina

Terts

9.00 Messen (Søn- og Helligdage 10.00)

Kapitel

10.00-12.15 Undervisning (F.eks. Ordensregel, ordenshistorie, salmerne, latin, liturgi, askese, musik)

   

Sext

Middagsmad

Non

13.15-14.15 Opvask og middagspause

14.15-17.00 Arbejde

Vesper

18.00 Aftensmad

Rekreation

19.00 Komplet og rosenkrans

Sengetid

   

Ud over de fælles tidebønner har vi hver dag fra klokken 10 til klokken 17.30 eukaristisk tilbedelse, hvor søstrene og troende fra omegnen skiftes til at bede en time foran Herren i alterets helligste sakramente. Den eukaristiske tilbedelse har udviklet sig til en sprudlende kilde for os, der både nærer den enkelte og hele fællesskabet. Her kan vi lade Guds kærlighed skinne særligt på os og være tilstede for alle, der ikke kan eller ikke vil være hos Ham. "Den, der elsker Dig, hviler i Dig; i Dig findes den sande vederkvægelse, den sande hvile, den sande fred, den sande sabbat for sjælen." (Aelred af Rievaulx)

   

At leve sammen med Gud, at leve sit liv for Ham, gør glad! For os er det meget vigtigt, at vi giver udtryk for denne glæde, som ikke ligger i det ydre, men som kommer ud af den tro, at Gud elsker os. For at give denne glæde videre til andre prøver vi blandt andet at udforme vores daglige messe med festlig musik; dog kan dette kun være et lille tegn. Glæden skal være en del af os, frugten af vores kærlighed til Gud og et udvortes tegn for denne. Alt, hvad vi gør, skal vi gøre med glæde, for til sidst gør vi det ikke for en eller anden, men for Gud selv og – "Gud elsker en glad giver"(RB 5, 16, 2 Kor 9,7)!

   

Hvis du mener, at Gud kalder dig til Sin nærmere efterfølgelse, og hvis du føler dig tiltrukket af vores spiritualitet, så siger vi til dig med Herrens ord: "Kom og se!" Gud bærer den, som tillidsfuldt lægger sit liv i Hans hænder.

   

Adresse i Danmark:

   

Cistercienserindernes Kommunitet

Maria Hjerte Engen 1, Gjerrild 8500 Grenå

Tlf: 86 38 44 88

Mobiltlf: 40 18 13 88

Fax: (45) 86 38 42 06

Abbedisse: Sr. M. Theresa Brenninkmeijer, O. Cist.

© Ord på Vejen