Sankt Joseph Søstrene C.S.J.

     

Af Sr. Susanne, Primulavej.

     

Historiske perspektiver

     

Sankt Joseph Søstrenes "vugge" står i Le Puy (Frankrig).  Her herskede der i det 17. århundrede, efter religions- og borgerkrige, stor nød og elendighed.

     

Mange unge piger og enker så nøden, og ønskede at hjælpe ud fra en kristen holdning og som et fællesskab.  Jesuitterpateren Jean Pierre Medaille mødte disse kvinder i sit sjælesorgsarbejde.  I deres engagement og måde at leve på så han en ny, hidtil ukendt form for ordensliv.  Det apostoliske ordensliv var hans kongstanke og han satsede alt for at få det anerkendt af Kirken.  Hans initiativ i Le Puy blev roden til dét fællesskab, som senere skulle få navnet "Sankt Joseph Søstrene".

     

Den 15. oktober 1650 samlede Biskop Henri de Maupas søstrene i Le Puy og overgav dem til Sankt Josephs beskyttelse.  De modtog en regel for deres livsførelse, som Jean Pierre Medaille var forfatter til.  "At tømme sig selv" for at tjene Gud og næsten, "at finde kærlighedens overskud" i den daglige Eukaristi og "at finde Gud i alt" blev søstrenes rettesnor og deres livskilde.

     

Denne nye form for ordensliv viste sig at være meget tiltrækkende for unge piger og enker.  Et robust træ voksede frem med talrige grene, og søstrene spredtes fra Frankrig ud over hele verden.

     

Godt 200 år senere, den 11. maj 1856, ankom fire Sankt Joseph Søstre fra Chambéry (Frankrig) til København.  De blev de første or- densfolk på dansk jord efter reformationen.  En kamp begyndte for at lære sprog og kultur og i det hele taget få fodfæste i det prote- stantiske land.  Kaldene voksede hurtigt - og dermed søsterfælles- skabet i Danmark.  En virksomhed med skoler og hospitaler opbygge- des i de følgende år.  En af frugterne er det meget velfungerende sundhedssystem, som Danmark er kendt for over hele verden.  I 1960erne overtog staten imidlertid disse forpligtelser og søstrene trak sig ud af deres institutioner.

     

Stadig skal vi være nær, hvor nøden er størst - også i det vesteu- ropæiske velfærdssamfund med al dets ensomhed og tomhed.

     

Vor sendelse i dag og i morgen

     

Verden i dag er splittet og truet af mange mørkets magter.  Vor kongregations oprindelige målsætning er lige så aktuel i dag som for 400 år siden.  Udtrykt i datidens sprog hedder den: "Livet i vort ordenssamfund er rettet mod ét mål: at stræbe efter at virkeliggøre den fuldstændige forening af os og vore medmennesker med Gud og stræbe efter forening mellem mennesker indbyrdes og med os, men alt i Jesus og i Gud, Hans Fader" (Konstitutioner § 4).

     

1. Frem for alt "forening af os med Gud": Vi har brug for stadig dybere at blive rodfæstet i troen, netop i en verden, som tror sig selv uafhængig af den levende Gud.  Vi har brug for at dele vore gudserfaringer og vor tro på den levende Gud med hinanden i vore fællesskaber.

     

2. "Forening af vore medmennesker med Gud": her ligger der et arbejdsfelt, som strækker sig
• fra at bede med og for mennesker
• til katekese,
• fra sjælesorg af enhver art
• til den mest beskedne tjeneste (for eksempel at lytte), man kan yde et  menneske, der længes efter at vide sig elsket.

     

3. "Foreningen mellem mennesker indbyrdes og med os": Igen gælder det vort indbyrdes forhold, som bliver sat på prøve af alskens menneskelige tilbøjeligheder.  Kun en daglig indøvelse i forsoning og tilgivelse lader os holde ud med hinanden.  Humor, glæde og fest der ligeledes være plads til i vort liv.

     

Splittelserne mellem mennesker er dybe, og opgaven at overvinde dem er stor.  Der er skilsmisseramte familier, flygtninge, diskriminering, krige, en uretfærdig økonomisk verdensorden og alvorlige trusler mod skaberværket.  Vi føler os lige så magtesløse som mange andre mennesker af god vilje.  Troen på de små skridt og viljen til en daglig indsats holder os til ilden.  Kontakten til vore medsøstre i den "3. verden" opmuntrer og styrker os.

     

Fælleslivet

     

Vi har valgt at leve i et trosfællesskab, hvor vi deler livet  med hinanden på godt og ondt.  Vi  deler vore troserfaringer og vort  kald, vor sendelse, vore sorger og  glæder og de materielle goder.

     

Kristus er vort fælles mål, og den daglige tilgivelse er forudsætninger for, at fællesskabet er livgivende for os selv og andre.

     

Bøn og Spiritualitet

     

I bønnen samles vi som enkelt personer og som fællesskab om Herren. Her knyttes kommunitetet sammen ved Helligåndens kraft.  Vor bøn er "apostolisk", det vil sige den er tæt forbundet med vor sendelse. Lidelse og smerte, sorg og glæde, krig og fred, afmagt og længsel finder her deres sidste udtryk.  Bønnen rummer forbøn og tak, lovprisning og klagesang og den har en central placering i kommunitetslivet.  Dagligt mødes vi til fællesbøn, således har Kirkens morgen- og aftenbøn en fremtrækende plads i vort liv.  Meditation, tilbedelse og udveksling om vore erfaringer med Guds ord i Biblen indgår i kommunitetes faste struktur.  Om eukaristien siger vore konstitutioner, at kommunitetet deri finder "sin enhed og det stærkeste udtryk for sit livsfællesskab og sit apostolat". (§58)

     

Kontaktadresse:

     

Sankt Joseph Schwestern
Hebbelstrasse 8
D-22946 Trittau
Deutschland
Tel. 04154-2717

     

Sankt Joseph Søstrene
Strandvejen 91
DK-2100 København Ø
Danmark
Tlf. 31 20 62 22