FESTEN FOR MARIA GUDS MODER

     

Eva Maria Nielsen, Cand. theol., Silkeborg

     

1.L.: 4 Mos 6,22-27; 2.L.: Gal 4,4-7. Ev.: Luk 2,16-21.

     

Kan der tænkes et mere fattigt billede af Jesus? Hyrderne finder vejen til stalden, hvor Jesusbarnet, Maria og Josef er.

     

Og heldigvis er de forberedt på dette syn: De skulle finde et barn, svøbt i klude, i en fattig hule uden for byen, overladt til andres hjælp. Man skulle næppe tro, at dette barn er frelseren. Maria, ser det ud til, kan ikke selv forstå, hvad der er sket i hendes liv, hvem hun holder i sine arme.

     

"Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem." (Luk 2,19)

     

Evangelisten Lukas lægger vægt på Marias grunden. Hvis man læser lidt længere, gentager Lukas denne sætning i vers 2,50 for at afslutte sine barndomsberetninger. Hvad vil han fremhæve? Og hvorfor har det at grunde sådan en stor betydning for ham?

     

I vers 2,20 er det hyrdernes ord, som Maria gemmer i sit hjerte. Vers 2,50 udtrykker Marias reaktion på, at den tolvårige Jesus løb bort. Da forældrene efter tre dages søgen finder ham i templet, giver Maria udtryk for sin bekymring og får til gengæld et brysk svar, som hun har svært ved at forstå. Disse uforståelige og smertelige ord gemmer hun i sit indre.

     

På trods af de ydre forskelle har de to episoder noget fælles.

De åbenbarer Jesu skjulte væsen, som er så skjult, som det overhovedet kan være: et barn, afhængigt og hjælpeløst liggende i en krybbe og en dreng, som løber hjemmefra. Men han er mere end det, der kan ses ved første øjekast. Øjnene er slørede. Det er troen, der giver den fulde forståelse.

     

"Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem". (Luk 2,19)

     

Det græske ord 'symballein' bliver oversat med 'grunde over'. Oprindeligt har det en større betydning: Ordet er sammensat af 'syn' (med, med hinanden) og 'ballein' (at kaste).

     

Maria knytter de ting sammen, som hun hører om Jesus, det hun oplever og ser: rejsen til Betlehem, afvisningen, fødslen, krybben og de tegn, hun ser i stalden samtidig med, at hun prøver at forstå. Hvordan kan hun få sammenhæng i alle disse hændelser?

     

Hendes reaktion er kun en del af en kædereaktion. Hyrderne står i det første led, ved at de fortæller om det, de har hørt (2,17) og de afslutter kæden ved at gå tilbage til deres dagligdag, mens "de priste og lovede Gud" (2,20). Deres fortælling vækker undren hos tilhørerne. Selv om det at være forundret er en god reaktion, er det kun en begyndelse. Maria er også slået af forundring, men hun reagerer på en anden måde. Hun "gemte disse ord i sit hjerte og grundede over dem" (Luk 2,19).

     

Maria er den eneste voksne fra barndomsberetningerne hos Lukas, som også senere dukker op i evangeliet. Hun bliver ikke stående ved forundringen og krybben, men er undervejs for at vokse skridt for skridt i troen. Hun bliver ikke stående ved det uforståelige, men udholder det uforståelige. Den fulde tro kunne hun først opnå under korset og ved opstandelsen.

Det andet Vatikankoncil kalder Maria Kirkens klareste forbillede på tro, (saml. L.G. 53) fordi hun holdt ud på troens pilgrimsgang (L.G. 58). Det, der virker som passivitet, er en yderst aktiv holdning.

     

Maria, Gudsmoder, er de kristnes model. Som Maria er vi undervejs, knytter trådene sammen og grunder over de ting, vi endnu ikke forstår. Vores øjne ser ikke det hele, de er slørede, men Maria hjælper os, så vi en dag kommer til at se og forstå. Trådene bliver da knyttet sammen til et smukt billede, vævet af vores liv og af vores tro.