Pinse
i brainstorming - perspektiv
Hvad
kan, kort sagt, falde mennesker ind, når de tænker på Pinsen? Det
skal vi beskæftige os lidt med i det følgende.
I
speciel kristen kontekst fremtræder først Helligånden, advokaten,
trøstermanden, kærlighedens bånd imellem Faderen og Sønnen, den
Ånd, der fra det høje blev sendt ned for helt og evigt at forene
mennesker med Faderen og Sønnen samt mennesker indbyrdes.
Kaster
man blikket på den danske salmeskat, må det vel indrømmes, at
pinsesalmerne hører til de skønneste i denne. Her lovsynges
åndernes Ånd i det høje, der udgår fra den levende Gud. Den prises
blandt andet som lysets, kærlighedens, sandhedens, hellighedens,
mildhedens og styrkens Ånd, som skaber og fornyer.
Udover
at nævne, hvem Helligånden er, har jeg berørt dens mål: at forene
mennesker evigt med Faderen og Sønnen samt mennesker indbyrdes. Dette
værk begyndte ved skabelsen og fornyes ustandseligt til fuldendelsen.
Det sker igennem gaver, der skal inspirere og opflamme den enkelte og
hele fællesskabet til Guds- og næstekærlighed. Når der tales om at
inspirere og opflamme, kan citeres et vers fra H. Kejsers salme I
dag vor Frelsers værk fuldendtes: "Og som de bad på
pinsedagen, der lød med ét et mægtigt brus. Det var som stærke
stormes bragen, der fyldte brat det hele hus. Som himlens klare lyn
det lued. Man følte, det var Herrens vejr, og tunger som af ild man
skued, der daled ned til en og hver." - Som følge af dette et
par bemærkninger til ild og vejr: 1.) I liturgien demonstreres
kærlighedens ild symbolsk i det røde paramenter, der bæres på
pinsefesten. 2.) Det ville i vor sammenhæng være unaturligt ikke at
indflette en bemærkning om årstid og vejr. De er glimrende belyst i
N.F.S. Grundtvigs bøn fra 1837: "Skin over vang som en morgen
med sang, morgen i maj, når det grønnes!" Pinsen er
Helligåndens fest, en fest for den og dens værk samt dettes
manifestationer.
Pinse
i bibelhistorisk perspektiv
Pinse
hedder på engelsk Pentecost. Her ses tydeligt den græske oprindelse.
Ordet betyder den halvtredsindstyvende (dag).
I
Gamle Testamente var Pinsen én af de tre store fester, hvor man
skulle samles for Herren på særlig måde (5.Mos 16,16). Det drejede
sig først om en høstfest, en dag fuld af glæde og taksigelse (2.Mos
23,16; 3.Mos 23,15 ff.), på hvilken førstegrødeofrene skulle
bringes (2.Mos 34,22). Senere blev festen fejret til minde om
pagtslutningen, der fandt sted halvtreds dage efter udtoget fra
Ægypten, der fejredes ved Påsken. I det Nye Testamente blev Pinsen
Helligåndens fest, på hvilken Kirken, der blev udkastet ved
skabelsen, forberedt igennem den gamle pagt, født ved Jesu
korsfæstelse og bekræftet ved hans opstandelse, blev proklameret for
verden. Begivenheden var karakteriseret ved mirakler: "Der viste
sig for dem tunger som af ild, og de fordelte sig og satte sig på
hver enkelt af dem. Og de blev alle fyldt af Helligånden, og de
begyndte at tale i andre tungemål, efter hvad Ånden indgav dem at
forkynde". (ApG 2,3f.) Selvom denne karismatiske gave som regel
er uforståelig i sig selv (cf.1.Kor 14,1-25), kunne alle
tilstedeværende forstå den (ApG 2,6ff.). Dette er et storslået tegn
på Kirkens universelle sendelse, da tilhørerne kom fra de mest
forskellige egne i den dengang kendte verden (ApG 2,6ff.). Med et slag
blev hændelsen i Babel reserveret totalt. (cf. 1.Mos 11,1-9) Nu blev
rollerne ombyttet! Dér forvirrede og spredte Gud over hele jorden de
hovmodige mennesker i deres forsøg på at nå Himlen ved egen kraft
og magt. Tegnet var tungerne. I Jerusalem samlede Gud de i ydmyghed
ventende og forenede dem ved Åndens kraft fra det høje til
udsendelse med frelsens tilbud til alle på hele jorden. Tegnet var
tungerne.
Igennem
profeten Joel lovede Gud at udgyde sin Ånd over hele menneskeheden i
de sidste tider. (3,1-5) - De sidste tider begyndte med Jesu fødsel.
- Budskabet blev bekræftet af apostlen Petrus (ApG 2,17). Johannes
Døber prædikede: "Jeg har døbt jer med vand, men han skal
døbe jer med Helligånd". (Mk 1,8) Budskabet blev efter
opstandelsen bekræftet af Jesus (ApG 1.5). Pinsen er kroningen af
Jesu lidelse, død, opstandelse og himmelfart: Påskens fuldendelse.
Herfra udfoldes Kirken. Her begynder for alvor dens tid, dens vandring
på vej til for evigt at fuldbyrdes i himlen.
Pinse
i pastoraldynamisk perspektiv
Helligånden
gives ikke efter mål (cf.Joh 3,34). I tro modtages Ånden i fylde.
Gud længes efter at give den til alle mennesker. Ånden meddeles på
forskellig vis. De primære måder er igennem sakramenterne dåb og
firmelse. I det sidstnævnte sakramente meddeles de fra Gamle
Testamente kendte syv gaver: visdoms og forstands, råds og styrkes,
kundskabs og fromheds og gudfrygts Ånd. Desuden gives Åndens gaver
på anden måde som for eksempel i form af nåde til at helbrede,
udføre mirakler, profetere, bedømme ånder, tale i tunger samt at
udlægge tungetale. (cf.1.Kor 12) Alt dette er ikke udtømmende.
Generelt gælder, at alle gaver tjener til den enkelte og hele
fællesskabets opbyggelse i Kristus. Når et menneske opbygges, er det
forpligtet til at opbygge andre. Man skal være åben og villig til at
modtage Helligåndens gaver og forvalte dem godt. (cf.Mt 25,14-30)
Gaver, der for eksempel er blevet meddelt i firmelsens sakramente,
kunne positivt omsat allerede have forvandlet verden. I øvrigt pakkes
- i parentes bemærket - fødselsdags- og julegaver i reglen ud. Til
tider er gaverne velkomne og bruges med det rigtige sindelag. Andre
gange fattes ingen eller lidt interesse for dem, og de bruges så at
sige ikke. Vigtigere end alt er det at pakke Åndens gaver ud og bruge
dem. Først da kan det mærkes, at de er blevet modtaget. Meget skulle
se anderledes ud i Kirken. Det kunne det, hvis ikke så mange i
bogstaveligste forstand var faldet i søvn. Med henblik på fremtiden
gælder det om at efterligne Jomfru Maria, apostlene og de andre
disciple, der på Jesu bud ventede i Jerusalem samt en så at sige
endeløs række af mænd og kvinder, der i historiens løb har været
stille for Gud i bøn som eksempelvis i novener og andre perioder. De
ventede med længsel og så deres bøn om Åndens komme og fylde
besvaret.
Lad
os huske at vi er Helligåndens tempel (cf.1.Kor 3,16). Vi må ikke
lukke for Ånden, men skal lukke op for den ved positivt at bede om
dens nærvær i kraft. Desuden må vi vise vilje til udelukkelse af
alt det, der er Ånden modstridende. Jesus har sagt: "Ild er jeg
kommet at kaste ud over jorden, og hvor ville jeg ønske, den allerede
havde fænget." (Luk 12,49) Helligåndens gaver er gratis. Når
de gribes og bruges i Guds og Kirkens tjeneste, bærer de frugter:
menneskets afgørende og bekræftende svar på Guds henvendelse. Dette
bevirker i Åndens kraft enhed med Faderen og Sønnen samt de helliges
talrige skare.
Det
gælder om ikke alene at lade kærlighedens ild være tilkendegivet
symbolsk i paramenterne. Ilden skal brænde i dig selv. Kom derfor ud
af vinterens kulde og mørke! Nu er det forår: Gå ind i lyset og
varmen! Istem med hjertet fyldt af glad forventning:
VENI
SANCTE SPIRITUS:
Kom Hellige Guds Ånd, opfyld dine troendes hjerter og antænd i dem
din kærligheds ild ! Amen.
