VANDET

HELLIGE TEGN: Vandet


Biskop Egon Kapellari, Østrig (oversat af sr. Bernarda O.S.B.)

"Jeg tørster" lyder det af de syv "ord", som Jesus på korset siger til Faderen og til dem, der var vidner til Hans død. Vandet bliver i dette Jesusord et hjælpemiddel til liv. I salme 69 lyder et råb om hjælp: "Frels mig, Gud, for vandet når mig til halsen", men her har vandet en tilintetgørende kraft.

Vandet er som livets skød. Det ufødte barn i moders liv flyder i fostervandet, som i sin sammensætning ligner havvand. Videnskabsfolk formoder, at liv på vore planeter er opstået i vand. Vand kan også være en grav. Bibelen fortæller om syndfloden, som kun skånede de levende væsener, som sammen med Noah havde søgt tilflugt i arken. Vand er en læskedrik for tørstende, vand vasker snavs væk, vandet bærer på en måde den, der svømmer i det, og den hellige Frans af Assisi kalder i sin solsang vandet for "søster Vand".

Men vandet er også et symbol for kaos og død. Kirken anvender ved dåben vandet som symbol i begge betydninger. I den nuværende dåbsritus bruges kun lidt vand. Tre gange bliver vand øst i form af et kors over barnets hoved, men i urkirkens dage blev dåbskandidaten døbt under en hel neddykning i døbefonten. Den neddykning betyder, at man dør med Kristus, at man synker ned i vandet som i dødens skød. Når den døbte så stiger op af vandet, symboliserer det, at man opstår med Kristus til et nyt liv. Dette liv som kristen skal være som en kæde af sejre over synd og død, indtil det engang bliver helt opslugt af det evige liv.

Ved Jakobsbrønden mødte Jesus den samaritanske kvinde, der var træt af at måtte gå ud til brønden for at øse vand. Han lovede hende det levende vand, som for altid vil slukke tørsten. Og på løvhyttefestens sidste og største dag stod Jesus frem og råbte: "Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand". Det sagde han om den ånd, som de, der troede på ham, skulle få (Joh 7,37-39).

Strømmen af levende vand er her et symbol på den Hellige Ånd, der skulle komme som en frugt af Jesu lidelse, død og opstandelse.

Den, som virkelig tænker nærmere over vandets mangfoldige symbolik, kan da tilslutte sig den tak til vandets skaber, som den hellige Frans af Assisi istemte: "Lovet være du, Herre, for søster Vand, hun gør megen nytte, er ydmyg og kostbar, og hun er kysk".